Beskrivelse
Afsnittene i digtsamlingen Ikke nu, men nu har disse titler: Himmelblåt nu, Måneblåt nu, Safirblåt nu, Øjeblåt nu, Tokyoblåt nu, Knaldblåt nu, Isblåt nu, Midnatsblåt nu og Vandblåt nu. En gengivelse af væveren Inge Bjørns gobelin ”Blå landskaber” er valgt som omslag.
Nu’erne fungerer både som digterrum, kunstrum og livsrum. Hovedtemaet er kærlighed, men der findes toner i digtene, eufori, ironi, alvor, passion, pacifisme o.m.a. En fortryllende visualitet i billede på billede på billede i bevægelse med min typisk japansk-kinesisk prægede minimalisme.
“Susanne Jorn lyner med den største glimtvisdom … Susanne ka’, hvor alle fritids-haiku-digterne kuldsejler“. Lars Bukdahl, Weekendavisen
“Vægtig og vidtfavnende digtsamling … Susanne Jorn har for længst slået sit navn fast som en af de sidste årtiers førende lyrikere”. 5 stjerner i Midtjyllands Avis
“Susanne Jorns både følende og tænkende digte kan formidles til en bred målgruppe … Digtene rummer en stor spændvidde og variation, både formelt og tematisk, hvor inspirationen fra østlig kunst og filosofi, rejser, natur, samfundskritisk og biografisk stof går op i en højere enhed”. Bibliotekerne