Tilbud

Den store madplan

DKK 149.00 DKK 99.00

Med ”Den store madplan – opskrift en på en nemmere og sundere hverdag” af Lene Liengaard Ørbæk får den travle familie hjælp til en lidt nemmere hverdag. Med hjælp fra ”Den store madplan” er det muligt at gøre færre, men større indkøb, bruge mindre tid på tilberedning, få ernæringsrigtig og varieret kost og få mere overskud i hverdagen.

Varenummer (SKU): 402 Varekategori:

Beskrivelse

Bogen indeholder opskrifter til i alt seks uger. Delt op i tre sæsoner med to uger i hver sæson. Man kan følge planen eller blot vælge en enkelt opskrift. Derudover er der opskrifter på brød, desserter, morgenmad o.a.

Lene Liengaard Ørbæk siger: Mangler du en madplan, der kan gøre din og din families hverdag lidt nemmere? Så sidder du måske med løsningen netop nu. Jeg har lavet en madplan som både er nem, sund og varieret. Disse madplaner er opdelt i tre sæsoner, ud fra hvilke råvarer, der er tilgængelige, sundest og billigst. Hver sæson har madplan for to uger.

Der er ikke madplan for et helt år, men du kan bruge opskrifterne i de perioder, du har mest brug for ekstra planlægning. Du kan også bruge opskrifterne en uge af gangen, eller du kan bruge dem enkeltvis. Endvidere er det også muligt at bruge alle tre madplaner hele året rundt, selvfølgelig med den forudsætning at du måske ikke kan få danske råvarer eller må vælge frosne i stedet for frisk.

I lektørudtalelsen sammenlignes bogen med andre tilsvarende bøger med madplaner, men anmelderen konstaterer at “denne bogs force er klart at opskrifterne er lækre, men stadig simple og børnene i familien vil være begejstrede”.