Glemsel og erindring Broerne til verden 2

DKK 119.95

Udkommer 16. oktober

Varekategori:

Beskrivelse

Glemsel og erindring – Broerne til verden 2 er andet bind i Stig Dalagers syvbindsværk om Jon Bæksgaard. Allerede ved udgivelsen af det andet bind i dette syvbindsværk, der nu er under genudgivelse, beskrev den svenske litteraturkritiker Lars Olof Franzén fra Dagens Nyheter hovedpersonen Jon Bæksgård som en ”Odysseus i vor samtid”. Jon er netop en rejsende – og det ikke blot geografisk. Vi følger ham gennem de sidste næsten halvfjerds års mange politiske systemer i ofte spændingsmættede historier, der myldrer med samtidens kendte figurer. Men vi rejser også med på drømmeagtige eventyr i fortiden, fra stenalderen og op til dag. Med Jon Bæksgård forfølger Dalager store spørgsmål af eksistentiel og moralsk art fra Den Kolde Krig og op til nutidens Amerika under Trump.
”En suite om at være menneske i senmoderniteten på godt og ondt,” Bo Tao Michaelis, Politiken
”Dalagers tankevækkende storværk om Jon og samtiden,” Klaus Rothstein, Weekendavisen
”En triumf for den politiske thriller,” Süddeutsche Zeitung
”Verdenslitteratur … nogle af de fineste og mest ambitiøse romaner, der kan læses nu,” Dagens Nyheter

Glemsel og erindring

Den unge oprører uden program, Jon Bæksgård, på rejse efter mening og identitet i 1970’erne Danmark, det overvågede DDR og i 80’ernes New York. En mangfoldig roman med et mylder af skikkelser og historier fra både europæisk og amerikansk samtid og fortid – samt en kærlighedshistorie.
”Stig Dalager har realiseret det umulige med denne bog. Han har skrevet en moralsk samtidshistorisk roman, som tager de store etiske og politiske spørgsmål op; en roman, som både er moderne, og som bekender sig til sine litterære rødder, et værk som tør give sig sine følelser i vold.” Peter Poulsen, Politiken.