Nedtælling for humanismen

DKK 249.95

Varekategori:

Beskrivelse

NEDTÆLLING FOR HUMANISMEN kredser i form af artikler publiceret som kronikker i tidsrummet 2015-18 (i Politiken, Information og Berlingske Tidende) samt en nyskreven monolog og et nyskrevet essay om det betændte udlændingespørgsmål både herhjemme, i Europa og i USA. Dalager angriber temaet som både et politisk, kulturelt og humanistisk anliggende og giver forskellige forslag til at analysere og løse det på. I to artikler (den ene skrevet sammen med Uffe Elbæk) udfolder Dalager desuden sine visioner for et forandret og fremtidigt Danmark, ligesom han også i en anden artikel forholder sig til vores kulturs grundfortælling om Jesus fra Nazaret med udgangspunkt i sin fortælling ”Rabbiens sidste dage”. Endnu et nyskrevet essay forholder sig til temaet machismo og kvindehad.

Bogen kan læses i forlængelse af Stig Dalagers artikel- og essaysamling ”Ansøgning om at være menneske” fra 2009 og hans artikel- og essaysamling ”Opgøret med det entydige” fra 2002. Den kan også læses som et supplement til Dalagers omfattende litterære forfatterskab, der p.t. tæller 60 værker, hvoraf adskillige er udgivet og/eller opført i nu i alt 30 lande.

Ifølge The Guardians Michel Faber har Dalager med sine romaner og skuespil ”opnået et fornemt ry i Europa”, og karakteristisk for hans samtidskritik er også det europæiske udsyn.

“En samling af tekster fra en markant stemme i samfundsdebatten … Mellemfolkelig forståelse, universel menneskelighed og humanismens vigtighed er teksternes grundtemaer. Man mærker tydeligt forfatterens bekymring og særligt indignation over en verden, der i forfatterens optik i stigende grad kigger indad. Det er et passioneret partsindlæg”. Bibliotekerne

“Stig Dalagers bog argumenterer oprigtigt for nødvendigheden af mellemfolkelig forståelse, universel menneskelighed og revitaliseret humanisme … retfærdig kritik af kapitalisternes amokløb og helt nødvendig bekymring for disrespekten for det humanitære ansvar.” Weekendavisen

“En af de stolte og stærke humanistiske stemmer i den offentlige debat her i Danmark er forfatter Stig Dalager. Jeg kom til at tænke på Stig Dalager og hans bog i dag, hvor jeg på Facebook og Twitter kan se, at Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti er pikeret over, at jeg her på min Facebook-væg sammenligner det, der sker lige nu politisk i Europa og Danmark, med det, der skete politisk imellem de to verdenskrige. Jeg synes oprigtigt at Kristian Thulesen Dahl skulle skrive Stig Dalagers bog på sin julegave-ønskeliste.” Uffe Elbæk, politisk leder af Alternativet