Anna Møller

Anna Møller (f. 1984) er opvokset i Jonstrup ved Værløse og er cand.mag i dansk og filosofi fra Københavns Universitet. Hun arbejder som freelanceskribent og anmelder ved bl.a. Kristeligt Dagblad, IN og ELLE og bor vest for Kalundborg med sin familie. Se, hunden er løs er hendes debut.

 

Bear Grylls

Bear Grylls tv-serier er nogle af de mest sete programmer i verden med 1,2 milliarder seere i mere end 200 lande. Han har skrevet mere end 25 bøger, herunder den internationale bestseller ”Mod, sved & tårer”, der udkom på dansk på EC Edition i 2011. Efterfølgende har vi udgivet True grit og A Survival Guide To Life.

 

Dimitrij Kielland Samoilow

Dimitrij Kielland Samoilow er en af Norges førende parterapeuter og arbejder ud fra metoden Emotionsfokuseret parterapi (EFT). EC Edition har udgivet hans bog Kunsten at elske.

 

Ed Stafford

Ed Stafford (født 26 December 1975) er en engelsk opdagelsesrejsende og tidligere kaptajn i den britiske hær. Han har en Guinness World Record for at være det første menneske nogensinde, der har gået hele længden af Amazon-floden. Stafford er i dag et etableret ansigt på Discovery Channel, hvor han har sin egen selvstændige tv-serie Marooned. EC Edition har udgivet hans bog Walking the Amazon.

 

Frank Sebastian Hansen

Frank Sebastian Hansen er født i 1972. Uddannet cand.mag. i dansk og filosofi samt fotograf fra Fatamorgana. Boganmelder på Ekstra Bladet og i Go´ Morgen Danmark. EC Edition har udgivet debutromanen Billeder fra Lissabon, novellesamlingen KOMSAMMEN og krimien De forsvundne.

Jancis Robinson

Jancis Robinson er en af verdens mest respekterede vinanmeldere. Hun styrer vinkælderen under Buckingham Palace og har skrevet om og anmeldt vin det meste af sit liv. Siden 1989 har hun været Financial Times’ faste vinspecialist. Og hun står bag vinbiblen The Oxford Companion to Wine. EC Edition har udgivet vinbogen Vinekspert på 24 timer.

Jens Østergaard

Jens Østergaard er født i 1979. Han har en baggrund som kulturjournalist, redaktør og redaktionschef. Hans første spændingsroman Dragen Sangeren Helten udkom i februar 2012. I 2013 udkom anden bog i serien om efterforskningschef Thomas Nyland Drengen & dæmonen. I 2014 kom tredje bog i serien Ritualet.  Serien er udkommet på tysk hos forlaget Egmont Lyx.

Kari Hesthamar

Kari Hesthamar (f. 1971) har arbejdet for NRK siden 1996 og været chef for dokumentar-redaktionen i P2 siden 1999. Hun har modtaget en række nationale og internationale priser for sine dokumentarprogrammer heriblandt Prix Italia, tre Prix Europa og to Prix Radio. EC Edition har udgivet biografien So long Marianne.

 

Kathrine Nedrejord

kathrine nedrejordKathrine Nedrejord (f. 1987) er en samisk og norsk forfatter, dramatiker og scenekunstner. Hun er opvokset i Kjøllefjord og på Nøtterøy, men har boet i Paris siden efteråret 2011. Hun har udgivet tre romaner og to ungdomsbøger. Siden 2018 har hun været husdramatiker på Nationalteatret i Oslo. EC Edition har udgivet romanen Forvandlingen.

 

Lorenzo Silva

Lorenzo Silva er født i Madrid i 1966. Han er en intelligent og følsom poet og er en af sin generations førende  forfattere. Lorenzo Silva er for sit forfatterskab belønnet med de litterære priser Premio Ojo Crítico 1998 og Premio Primavera 2004. Lorenzo Silva er berømmet for sin krimi-serie med de to detektiver fra Guardia Civil, Bevilaqua og Chamorro, som hovedpersoner. Serien består af syv titler – alle udgivet på det spanske forlag Destino. Blandt forfatterens øvrige store produktion kan nævnes de roste “La flaqueza del bolchevique”, der også er filmatiseret, “El nombre de los nuestros”, “La sustancia interior” og “Carta Blanca”. EC Edition har udgivet Den utålmodige alkymist, Dronningen uden spejl og Den fremmede kvinde.

 

Louise Juhl Dalsgaard

Louise Juhl Dalsgaard (f. 1973) debuterede i 2011 og har ialt seks udgivelser bag sig såvel poesi, prosa som kortfilm. Hun arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning. EC Edition har udgivet romanerne Det dér og dét der, Alle dage tilbage og digtsamlingen I dag skal vi ikke dø.

Louis Klostergaard

Louise Klostergaard er født i Durban, KwaZulu-Natal, Sydafrika. Han debuterede i 2015 med sin kriminoir Kvinden i det røde mudder, der foregår i Sydafrika og har en sort detektiv, Pieter Martins, i hovedrollen. EC Edition har også udgivet de følgende to titler i serien, Marionetdukken og I varetægt. Han har gået i folkeskole og gymnasium i Thisted og har en magistergrad i filosofi fra Aarhus Univversitet. Har hele sit liv opholdt sig i og forholdt sig til Sydafrika

Lu Martín og Pol Ballús

De spanske journalister Lu Martín og Pol Ballús har været med fra starten af Pep Guardiolas ansættelse i Manchester City. De har fået fuld adgang til klubben, trænere, ledere og spillere og fortæller historien om, hvordan et fænomenalt team er skabt – lige fra ansættelsen af Guardiola til personalet på Citys træningsanlæg, der sammen skaber grundlaget for holdet og de superstjernespillere, der har sat en ny standard i engelsk fodbold. EC Edition har udgivet bogen Peps City.

Max Ulrich Klinker

Max Ulrich Klinker, født 1965 på Frederiksberg, er uddannet civilpilot og cand. jur. Tidligere pilot i SAS. Forinden i andre danske luftfartsselskaber, bl. a. natfragt og operationer i Afrika. Flyveinstruktør. Dansk og fransk advokat. Gift, far til tre børn. Bosat i Sydfrankrig. EC Edition har udgivet novellesamlingen SMAK.

Mette Louise Holland

mette louise hollandDit selvhelbredende sind bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health – De tre principper – der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper.

Mette Norrie

mette norrieMette Norrie er født 1984 og uddannet billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, 2011. Hun har tidligere udgivet den illustrerede digtsuite 12 minutter før formørkelsen (2013) og tegneserien SOLO (2018) samt haft tekster publiceret i flere nordiske tidsskrifter. Statister er hendes første novellesamling.

 

Rasmus Ørndrup

Rasmus Ørndrup, f. 1974 er en kynisk drømmer fra den kreative underklasse med tilstrækkelig knald i hatten til nærmest at være en slags digter. Inkarneret sommerfugleelsker og -hader fuld af frygt for og fryd ved det tomme rum. De sædvanlige uafsluttede eller knap påbegyndte litteraturstudier, og de lige så obligatoriske par digte i Hvedekorn. Rasmus Ørndrup debuterede med den dobbelte digtsamling Villa Ennui og Millefleurs.

 

Siw Aduvill

Siw Aduvill (født 1975) er certificeret massør, yogalærer og kulturarbejder og har tidligere skrevet bogen Yoga når det gjelder. EC Edition har udgivet bogen Hvile – Vejen til et liv uden stress.

 

Shobha Nihalani

Shobha Nihalani er journalist og forfatter, indisk født og bosiddende i Hong Kong. Hun har i flere år skrevet artikler til førende aviser og magasiner. Shobha Nihalani er bestyrelsesmedlem i “Women in Publishing Society Hong Kong”, som er en forening af kvindelige skribenter, og i forfattersammenslutningen “The Hong Kong Writers’ Circle”. Shobha Nihalani er født i Goa i Indien, men har boet så forskellige steder som Kano, Bangalore, Singapore, Mumbai og Antwerpen. EC Edition har udgivet Kærlighedens blå safir og Det tavse monument

 

Stig Dalager

kaos og verdenStig Dalager, f. 1952, har udgivet over 60 værker inden for alle litterære genrer, fortrinsvis romaner og skuespil. Hans romaner og skuespil er udgivet og/eller spillet i 34 lande. I 2005 blev Dalager tildelt den livsvarige ydelse af Statens Kunstfond. EC Edition har udgivet følgende titler: Kaos og verden, roman 2020, Rejse i blåt, roman 2020, Nedtælling for humanismen, essays og kronikker 2018, Det blå lys, roman, 2018, Den tynde væg, digte 2016, Ildfluerne danser, digte 2012, Den lange dag, roman 2011, Der er ingen gader som her, 8 digtsamlinger 2010, Ansøgning om at være menneske, essays 2009, American Elektra og andre skuespil, 2007, American Elektra and other plays, 2007

 

Tabisk Khair

Den prisbelønnede indiske forfatter Tabish Khair har skrevet en række kritikerroste bøger som “Where Parallel Lines Meet”, “Babu Fictions: Alienation in Indian English Novels”, “The Bus Stopped” og “Filming: A Love Story”. Tabish Khair bor i dag i Århus, hvor han arbejder som lektor ved engelsk på Aarhus Universitet. EC Edition har udgivet romanerne Film – en kærlighedshistorie og Jihad Jane.

Torben Sloma Jørgensen

Forfatteren Torben Sloma Jørgensen døde i 2016, 66 år gammel. Torben Sloma J.rgensen var et sammensat menneske. Han var udadvendt, social, munter, givende, diskussionslysten, nysgerrig, nærværende, empatisk og kærlig. Men han var også temperamentsfuld, insisterende, kritisk og rastløs. Bogen her blev til i en række år, hvor han søgte tilbage i sin families historie for bedre at forstå sig selv. Han rejste flere gange til Israel med sine to ældste børn, og han opsøgte og talte med familiemedlemmer i den jødiske del  af sin familie. Alle dage kommer er forfatterens egen fortælling om sin slægt, baseret p. virkelige hændelser.