den permanenteLad os begynde med at ‘en ting slå fast: Lektørudtalelser har jeg intet imod som sådan, men i enkelte tilfælde kikser det for lektøren, og så må man som forlag og forfatter krydse fingre for, at bibliotekets bogindkøbere kigger andre steder hen.

To gange i forlagets historie har vi fået en lektørudtalelse, som var ukvalificeret skrevet. Kun to gange ud af 90. Første gang var for ni år siden, hvor Louise Øhrstrøms roman ”Efter Rosinen” fik en nedladende anmeldelse af en lektør, der øjensynligt ikke var i stand til at læse den eller kun havde skimmet lidt i den. Vi valgte at klage over den, men klagen blev afvist, fordi man kun kan klage, hvis lektøren har brudt retningslinjerne for at skrive en lektørudtalelse – ikke over indholdet. Louise Øhrstrøm vandt debutantprisen det år – et halvt år efter den famøse lektørudtalelse – men romanen solgte ikke ret godt til bibliotekerne, før efter hun vandt den pris.

Anden gang forlaget har modtaget en lektørudtalelse, der skriger til himlen, er nu, hvor krimien ”Den Permanente” af debutanten Thomas Bagger har fået en lidt skizofren og overfladisk lektørudtalelse, der mere virker som en anmeldelse af krimigenren som sådan end denne konkrete bog.

Lektøren er sikkert en flink mand. På bibliotekets website skriver han, at han har anmeldt mere end 2000 bøger for bibliotekerne, så det er nok efterhånden blevet et rutinearbejde. Og ret interessant skriver han, at han foretrækker at læse faglitteratur, romaner og digte – i den rækkefølge – ikke et ord om krimier. Hvorfor han så anmelder krimier for bibliotekerne, er svært at vide. Især fordi DBC selv skriver: ”DBC tager højde for de enkelte lektørers interesseområder og specialviden, når bøgerne sendes til vurdering”.

Lektørudtalelsen er egentlig okay i begyndelsen. Der står: ”Thomas Bagger skriver godt med sans for billeder og scenerier. Han har godt styr på personer, lokaliteter og plot”. Men så går det galt: ”Handlingen er så kompliceret, at læseren mister overblikket”. Lektøren har altså svært ved at bevare overblikket, fordi: ”De dramatiske højdepunkter kommer tæt efter hinanden, og da dialogen kan kante det patetiske kommer det sensationelle i lange passager til at skygge for spændingen”. Måske har lektøren ikke læst en plotstyret bog før? Eller måske har han blot skimmet lidt i denne her. Han konkluderer: ”Så trods de mange gode takter er bogen som helhed ikke vellykket”.

Her vil jeg lige indskyde, at Vildmedkrimi.dk – en af Danmarks førende krimibloggere skriver om krimien: ”Forfatteren, der har læst medievidenskab, har tidligere skrevet filmmanuskripter, og det smitter af på teksten. Kort, stramt, præcist … Forfatteren styrer sikkert, men overraskende, sine personer igennem et snørklet plot”. For en krimilæser er et kompliceret eller snørklet plot ikke uvant eller et problem – tværtimod. Krimibloggeren fortsætter: ”Den Permanente af Thomas Bagger er en usædvanlig god krimidebut, der både har knippelgodt sprog, fantasifuldt og underholdende plot og en nuanceret hovedperson, man har lyst til at være i selskab med.”

Tilbage til lektøren, der nu skal sammenligne med ”Andre bøger om samme emne”. Her går det helt galt for ham: ”I Kød og blod er det Elsebeth Egholm (det er vist hovedpersonen Dicte!), der jager seriemordere i Aarhus”. Nej, det er det så ikke. Thomas Bagger og Elsebeth Egholm kan som krimiforfattere slet ikke sammenlignes. Vi vil gerne have Egholms mange læsere, men som krimiforfattere er de som pærer og æbler. Det, de har til fælles, er Aarhus.

Til bibliotekaren” skriver lektøren: ”Meget begrænset køb anbefales”.

Det har jeg som forlægger aldrig prøvet før – at få en bog med den etikette på. Det er her, jeg appellerer til de bibliotekarer, der køber bøger ind: Drop den her lektørudtalelse. Den er uvederhæftig og ukvalificeret skrevet.

Bogblogger.dk skriver: “Thomas Bagger har en frisk skrivestil … plottet er virkelig fint, tempoet højt og med en ægte irriterende serieslutning vil man som læser bare gerne i gang med bog nummer to. For hvad kommer der dog til at ske?”

Til de bibliotekarer, der køber bøger ind, kan jeg fortælle, at Jyllands-Postens kulturredaktion først læste krimien og derefter satte Thomas Bagger på forsiden af landsavisen og skrev et stort portræt inde på kultursiderne om den nye ”Jo Nesbø” under overskriften: ”Han opgav alt for at blive krimiforfatter”. Det er altså ikke for sjov, at forfatteren har brugt flere år på at skabe et krimiunivers og en krimiserie, der nu er taget hul på. Og at forlaget har brugt halvandet år på at arbejde redaktionelt med krimien, før den var klar til udgivelse. Thomas Baggers krimiserie er for øvrigt på vej til at blive solgt til udgivelse i Tyskland.