Drengen & dæmonen

DKK 199.00

“Drengen og dæmonen” er anden, selvstændige bog i Jens Østergaards krimiserie om efterforskningschef Thomas Nyland. Første bog, den anmelderroste “Dragen Sangeren Helten”, udkom i 2012. Begge bøger er solgt til udgivelse i Tyskland for et sekscifret beløb.

Varenummer (SKU): 607 Kategori:

Beskrivelse

“Drengen og dæmonen” er anden, selvstændige bog i Jens Østergaards krimiserie om efterforskningschef Thomas Nyland.

En politimand og en 6-årig pige forsvinder sporløst efter en voldsom trafikulykke på en øde landevej. Thomas Nyland fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet får til opgave at finde dem begge, og han har travlt, for blodsporene tyder på, at pigen vil dø, hvis hun ikke hurtigt får lægehjælp.

Thomas’ søgen leder ham til et faldefærdigt hus på Lolland, hvor pigen har boet sammen med sin mor. Her finder han en række foruroligende videoklip og opdager, at pigen og hendes mor har været på flugt.

Men fra hvem?

Anmeldelser

“Drengen og dæmonen kostede mig en nattesøvn, ikke fordi jeg lå og læste, men fordi der i løbet af krimiens første 100 sider var opbygget en så intens stemning af okkult og dæmonisk uhygge, at det var som at se  de mest urovækkende afsnit af tv-serien Twin Peaks”.
Weekendavisen

“Det eminente ved fortællingen er, at den bevæger sig på den spindelvævs-tynde tråd, der hænger mellem galskaben og virkeligheden. Det gør, at bogen er fængslende fra første side”.
* * * * *
Horsens Folkeblad

“Fra romanens indledning strammer forfattren skruen, og som læser ånder man først op, da den sidste linie er læst. Der er rent sprogligt skåret ind til benet, og både miljøskildringer og spændingskurven sidder lige i skabet.”
Bibliotekerne

“Man bliver vitterligt suget ind i krimiens komplicerede opklaringsarbejde, Thomas Nylands selvudslettende natur og fortællingens velkomponerede struktur. Så spændende, at siderne næsten sitrer“.
* * * * Kultunaut

“Siderne vender nærmest sig selv og bogen er slet ikke til at slippe igen … en helt igennem fantastisk bog”
* * * * * Krimifan

Læs et uddrag af romanen her