I helvede flyder en flod

DKK 249.00

Roman af prisbelønnede Morten Leth Jacobsens.

 

Ikke på lager

Kategori:

Beskrivelse

Om I helvede flyder en flod:

I det nordlige Aarhus ligger et gennemsnitligt dansk indkøbscenter. Og dog. Helt gennemsnitligt er det ikke, når sandheden skal frem. Centret bebos af mærkelige væsner – som for eksempel en papfigur fra en gammel reklamekampagne.

Papfiguren forestiller Søren Pilmark, og den går rundt i centret om natten og gør folk bange. Og det er fordi, den er en budbringer fra selve helvede. De afdækkede nemlig porten til helvede, da de byggede centret. Porten til helvede er gemt bag en skjult dør nede i kælderen, og kun én mand ved det, centerchefen Tore.

Siden er der kun sket sære og uforklarlige ting i centret. Folk forsvinder, folk får hysteriske anfald, selv om de bare er i Matas, og en dag begynder centret at slå revner og true med at styrte sammen. Nu er det op til centerchefen at se, hvad han kan stille op med det der helvedes noget nede i kælderen. Så han tager sin nøgle og låser døren op …

I HELVEDE FLYDER EN FLOD er en sort og sarkastisk roman om det, der sker, når vi kommer til at grave for dybt, og porten til helvede åbner sig.

“En perle af en roman … spændende, eftertænksom og velskrevet … ansporer til refleksion over, hvad helvede er i ens eget liv”. Bibliotekerne

“Velskrevet, underholdende og eftertænksom roman, som klart kan anbefales,” skriver Litteratursiden

“Bogen er velskrevet og på en måde, hvor der kommer lidt afstand til personerne i den. Og det fungerer faktisk rigtig godt. Og måske er det især sproget, der får en til at reflektere over bogens temaer. For hvad er helvede egentlig? Noget ydre, noget indre? Hvordan bekæmper man det? Bogen kommer ikke med noget svar, til gengæld får den én til at tænke,” Bogblogger

“Kommer løsningen altid indefra? Måske du selv burde læse romanen og se, om du finder svaret. Jeg kan i hvert fald klart anbefale, at man bruger lidt tid på det. For ikke mindst stiller romanen relevante spørgsmål til vores hypermoderne samfund, hvor det enkelte individ bliver mindre og mindre relevant. Et samfund, hvor vi ofte dasker rundt som fænomener, hvis rolle ingen egentlig kender – og hvis vi gør, glemmer vi den hurtigt igen. Men samtidig gør romanen sig også, på en dybt sarkastisk og humoristisk måde, overvejelser om, hvorvidt vi selv skaber dette helvede, om helvedes port skal lukkes indefra eller om det er komplet irrelevant, fordi det blot giver andre udfordringer.” 5 stjerner Modspor

*

Læs uddrag af bogen her