Jon – Broerne til verden 1

DKK 119.95

Udkommer 18. september

Kategori:

Beskrivelse

Jon – Broerne til verden 1 er første bind i Stig Dalagers syvbindsværk om Jon Bæksgaard. Allerede ved udgivelsen af det andet bind i dette syvbindsværk, der nu er under genudgivelse, beskrev den svenske litteraturkritiker Lars Olof Franzén fra Dagens Nyheter hovedpersonen Jon Bæksgård som en ”Odysseus i vor samtid”. Jon er netop en rejsende – og det ikke blot geografisk. Vi følger ham gennem de sidste næsten halvfjerds års mange politiske systemer i ofte spændingsmættede historier, der myldrer med samtidens kendte figurer. Men vi rejser også med på drømmeagtige eventyr i fortiden, fra stenalderen og op til dag. Med Jon Bæksgård forfølger Dalager store spørgsmål af eksistentiel og moralsk art fra Den Kolde Krig og op til nutidens Amerika under Trump.
”En suite om at være menneske i senmoderniteten på godt og ondt,” Bo Tao Michaelis, Politiken
”Dalagers tankevækkende storværk om Jon og samtiden,” Klaus Rothstein, Weekendavisen
”En triumf for den politiske thriller,” Süddeutsche Zeitung
”Verdenslitteratur … nogle af de fineste og mest ambitiøse romaner, der kan læses nu,” Dagens Nyheter

Jon

Om Jons barndom og brydningsfulde ungdom frem til universitetsårene i halvfjerdsernes Århus.
”En intens sanset beskrivelse af en ung mands udvikling fra barndom til ungdom og samtidig en skildring af det omgivende samfunds udvikling … Flot, sammenhængende roman,” Karsten Just i Bibliotekstjenesten
”Der er optrin … som bringer Sandemoses sømandsskildringer i erindring. Som en flænge i sofastykkets lærred, hvor man pludselig kan se ud i den store vide verden og fornemme, at der ikke er frelse at hente der. Men indsigt, proportionsfornemmelse og lidt selvforglemmelse. Romanen lyser af nærvær og poesi,” Peter Poulsen i DR´s litterære magasin, Perspektivkassen.

Udkom første gang i 1985