Penis – en håndbog

DKK 249.95

Kategori:

Beskrivelse

Penis – en håndbog. Myter og sandheder om mandens vigtigste værktøj.

Intet andet mandligt organ har været mere elsket, forhadt og omdiskuteret. Alligevel er der fortsat mange myter og megen usikkerhed knyttet til penis og pung – både hos gammel og ung. Er den stor nok? Hvorfor har jeg ondt i testiklerne? Kan jeg blive steril af mobilstråling? Hvad er prostata egentlig?

I denne letforståelige og underholdende bog giver urologen Sturla Pilskog svar på alle dine spørgsmål. Her lærer du om, hvordan det hele hænger sammen dernede, hvad der er normalt, hvilke problemer du skal tage alvorligt, og hvad der kan gøres, så du slipper af med dem.

Målet med bogen er at fjerne unødig ængstelse og gøre drenge og mænd stolte af deres egen krop. Undervejs fortæller Pilskog fascinerende historier om pigge på skaftet, oldtidens Viagra, fantompenisser og Napoleons indskrumpede ål.

”Penis er en sladrehank og en eksistentiel forvandlingskugle, og skønt den kynisk betragtet er et stykke avanceret hydraulik, har den også en psykologi, en socialitet og en årtusindlang historie, som minder os om, at vi som mennesker er naturlige og kulturlige på samme tid …“Bogen gennemgår fint kønsorganets mekanik, og der gøres udflugter til samfundsforhold og historiske kuriosa … Penis. En håndbog’ er en absolut redelig og velskrevet introduktion til urologiens små og store fortrædeligheder.” Politiken

“Vi har her at gøre med fremragende formidling. Der bliver brudt med tabuer, myter og usandheder, frygt og fornøjelser bliver taget alvorligt og såvel facts som kuriosa bliver præsenteret letforståeligt, sobert og med stort lune.” Bibliotekerne

”Den ultimative penishåndbog … Et pragteksemplar af en populærvidenskabelig bog med pålidelige, nyttige, opklarende og kuriøse fakta om alt fra prostatabesvær, orgasme og erektion til omskæring, potens og impotens.” ★★★★★★ Dagbladet

”Fuld af kundskab, lun humor og formidlingsglæde … flot forskningsformidling og en vigtig bog for alle mænd og for os, som kan lide mænd.” Aftenposten

”Bogen er blevet en oplysende rejse i det mandlige lems kulturhistorie.” Ola Hegdal, NRK