Beskrivelse
tapas – klassiske spanske opskrifter er en hyldest til spansk gastronomi, livsstil og madkultur. Bogen indeholder 100 opskrifter på klassiske spanske tapasretter. Ud over opskrifter og fotos er der en række historier om tapaskultur, vin, verdens bedste skinke, sherry og meget mere. Danskerne har taget traditionen med at spise tapas til sig. Mange af os har stået ved en bar i Andalusien og spist de lækreste, farverige og smagfulde små retter og drukket en kold fadøl eller et glas vin til. Tapas er små serveringer, men det er også en kultur og en livsstil, der er umiskendelig spansk.
Tapas varierer fra region til region. I Baskerlandet betegnes tapas som pintxos og er fingermad bestående af brød med noget lækkert ovenpå, og det hele holdes sammen af en tandstikker. Andre steder i Spanien kaldes brød med noget ovenpå, men uden tandstikkeren, for montaditos. Men uanset om de kaldes tapas, pintxos eller montaditos, så er det den uformelle måde, de serveres og spises på, der gør de her små bidder synonyme med en afslappet og positiv atmosfære omkring det at spise og drikke. Og spanierne har udvidet konceptet med de små retter, så det både er en social begivenhed og en gastronomisk kunstform.
“Kogebogen “tapas – klassiske spanske opskrifter” en bibel til tapaselskere, der gerne vil gøre spanierne kunsten efter og skabe lækkerier til gæsterne derhjemme. I bogens 100 opskrifter kommer du hele Spanien rundt, og her er såvel tapas samt versioner af pintxos og montaditos. Opskrifterne er nemme at gå til, og de fristende tapas sanseligt illustrerede. Du finder opskrifter på alt fra de mest berømte klassiskere som bl.a. gazpacho, jamón y queso (skinke og ost), croquetas, albóndigas (kødboller) og gambas al ajillo (rejer i hvidløg) over mindre kendte som pulpo en tempura (blæksprutter i tempura), den arabisk inspirerede cordero con dátiles (lammekød med dadler), den japansk inspirerede tataki de presa ibérica (sortfodsgris-tataki) og pintxo de pulpo y patata (pintxo med blæksprutte og kartofler)”. Spain by Hanne
”Per H. Jacobsen har stor viden om Spanien, spansk kultur, gastronomi og vin, og netop den viden gør, at ’tapas’ er mere end en kogebog. Du kommer et spadestik dybere og får også indsigt i tapaskulturen, og hvordan den er i konstant udvikling. ’tapas’ er både en samling af inspirerende opskrifter og en miniguide til tapaselskeren.” Spain by Hanne
”Til madentusiaster og læsere med interesse for Spanien … I bogen er der samlet opskrifter – næsten alle med fotoillustrationer – med forskellige tapas fra spansk madkultur, kategoriseret efter ingredienser og geografi. Undervejs er der miniguides om blandt andet spansk vin, sherry, ’verdens bedste skinke’ og tilbehør … Opskrifterne er lækre og nemme at følge, og det er interessant at læse de informationsspækkede tekster om for eksempel spansk skinke.” Bibliotekerne
Per H. Jacobsen er arkitekt, forlægger og autodidakt kok. Han er forfatter til flere kogebøger, vin- og madanmelder og har stor erfaring og viden om Spanien, spansk kultur, gastronomi og vin. Per H. Jacobsen skriver om mad, rejser og vin på websitet vinoytapas og instagram