To ord for ødelæggelse

DKK 249.95

Kategori:

Beskrivelse

Frida møder Nina på et galleri, og de forelsker sig. På kort tid kommer de så tæt på hinanden, at Frida ikke længere ved, hvor hun selv begynder og slutter. Hun er ved at miste grebet; tilværelsen er flydende, men Nina giver den form og definerer grænserne.

To ord for ødelæggelse er en fortælling om opløsning og underkastelse. Om letheden ved at forsvinde i en andens vilje – og om tyngden, når den anden strammer grebet og siden slipper det.

”AV FOR FANDEN … Sådan vil du nok have det, lige når du har læst [romanen]! For den gør ondt – helt inde i hjertet. Det er klistret, beskidt og fuldstændig ødelæggende. Det er en fortælling om at forelske sig i en narcissist, om at miste sig selv, at blive afskåret og fuldstændig ødelagt! Den er smukt skrevet, hurtigt læst, men brænder sig helt ind på nethinden og ind i hjertet!”
– ind_i_litteraturen

”Fascinerende roman, der udforsker et psykologisk mørke og giver en foruroligende indsigt i et forhold, hvor grænserne langsomt forskydes … Kolstad formår at skabe en intens fortælling med karakterer, der vikler sig sammen, så ingen rigtigt ved – heller ikke læseren – hvor den ene slutter og den anden begynder. Romanen er skrevet i et sanseligt sprog og med præcise psykologiske beskrivelser”.
– lektørudtalelsen

“Har nærmest tvangsindtaget denne hjertevridende fortælling om en kvinde, der langsomt opløses af at være kastebold mellem to manipulerende supernarcissister (…) [O]g åh, den her bog er smuk, lysende og slugbar (…) det er en bog, der er let at drukne i – og det mener jeg som et kæmpe kompliment (…) jeg kan kun sige: ”læs den!!!” om ikke andet så for at kunne genkende alle de red flags, der blinker derudaf i den her knytnæve af en bog”.
– ordnanist

“WOW! En intens fortælling (…) Det er fortællingen om, hvordan kærlighed kan være virkelig smuk, og hvordan den kan være det fuldstændig modsatte. Nedbrydende og ødelæggende (…) Det bliver så grænseløst og smerteligt (…) En fantastisk bog (…)”.
– ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️  helles_boeger_og_podcast

”Sproget i bogen er skrevet nutidigt hele vejen igennem (…) man kan via lag under linjer godt mærke den indre kamp Frida har (…) [D]et er en fortælling som har så meget på hjerte, men også en utrolig vigtig fortælling i forhold til at det er okay råbe på hjælp (…) Historien giver stof til eftertanke og eftertænksomhed.”
– ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ mullesbogblog

”Sandra Kolstads debutroman udforsker, hvor smuk og brutal kærligheden kan være – både mellem to elskere og mellem mor og barn. Her skildres den skrøbelige balance mellem afhængighed og frihedstrang med stor intensitet og legende intelligens.”
– Johannes Grytnes, BT

”Kolstads romandebut er et lille vidunder af en bog … lysende, eftertænksom prosa om den smukke og den frygtelige kærlighed … ganske enkelt noget af det smukkeste, jeg har læst i meget, meget lang tid om, hvor smertefuld og vidunderlig kærligheden kan være.”
– Kjetil Røed, Vårt Land

”En smuk og smertelig fortælling om stærke bånd og forholdet
mellem smukke ord og destruktiv virkelighed.”
– Ellen Engelstad, Klassekampen

”Smukt og indsigtsfuldt om den umulige kærlighed.”
– Sigmund Jensen, Stavanger Aftenblad

Sandra Kolstad er en norsk musiker, komponist, producent og tekstforfatter. Hun har udgivet syv kritikerroste album. Kolstad arbejder ofte i skæringsfeltet mellem musik og litteratur, blandt andet med albummet Elv på Himmelen (2019), hvor hun satte musik til 12 digte af Jon Fosse. To ord for ødelæggelse er hendes første bog.